Sitemap    Xtranet login

Nyheder og presse





Energiaftale: effekt for hvidevarebranchen

Regeringen og V, K, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er blevet enige om en langsigtet energiaftale.

Konkret betyder denne aftale for hvidevarebranchen, at informationsaktiviter i Go' Energi-afvikles. En analyse skal afklare, hvilke aktiviteter der overflyttes til Energistyrelsen.

Desuden vil regeringen i løbet af 2012 komme med en strategi for smarte el-net, som også kan få betydning for branchen. FEHA vil følge udviklingen og holde medlemmer/interessenter opdateret. 


Læserundersøgelse: Samsø vandt!

Tak til alle, som deltog i Hvidvare-Nyt og FEHA's læserundersøgelse. Det fremgår tydeligt af jeres svar, at I er tilfredse med Hvidvare-Nyt, at vi skal supplere bladet med en brancheportal og at produktnyheder altid har jeres interesse.

Tak også til Samsung, der stillede en Galaxy Tab på højkant som præmie. Fru Fortuna trak lod - og den heldige vinder var Dennis Drejer Johansen, Samsø Hvidevarer. Tillykke med præmien.


FEHA Branchedag 26. april: Marked i forandring

Deltag i FEHA Branchedagen 26. april kl. 10. Temaet er Marked i forandring. Fremtidens handelsveje, fremtidens forbrugere, fremtidens hjem og fremtidens lovkrav er til debat. Se programmet her.


Nyt medlem: Thuesen Jensen AS

Thuesen Jensen AS er pr. 1. januar 2012 nyt medlem af FEHA. Thuesen Jensen er en grossistvirksomhed, som bl. a. markedsfører Kitchen Aid og Magimix i det danske marked. FEHA byder det ny medlem velkommen.


8 anbefalinger om service i Hvidevarebranchen

Download PDF med branchens anbefalinger om service her.

Brug den - til din egen virksomhed, til kunder og samarbejdspartere!


Danmark bør gå forrest med intelligent el
 
Danmark har unik mulighed for at gå forrest som test-land inden for intelligente el-systemer. På produktionssiden en stor andel af variabel, vedvarende energi. På forbrugersiden en befolkning, der er verdens mest parate til intelligente el-systemer. Læs indlæg i Politiken 30. 11. 11 af FEHA's direktør Henrik Egede og stifteren af Villa Watt, Birger Hauge.
 
 
 
Batterier som blokpolitik
 
Folketingets partier delte sig i blokke, da ny batteriafgift var til førstebehandling 18. november. Regeringen ønsker at hæve afgiften fra nuværende 2.84 kr. pr. markedsført kg. til 6 kr. V, K og O ønsker afgiften hævet til 4. kr. FEHA og andre brancheorganisationer finder, at producenterne hermed kommer til at betale en blankocheck til kommunerne og at der med forslaget savnes incitament til, at kommunerne bliver mere effektive.
 
 
Nye medlemmer: Moccamaster og LG
 
FEHA har i efteråret fået to nye medlemmer: LG og Moccamaster. FEHA byder disse to nye medlemmer velkommen, idet foreningens samlede medlemstal nu er 22.
 
 
Fremtidens forbruger er en bonderøv
 
Fremtidens forbruger og fremtidens salgskanal var på agendaen 27. oktober, da FEHA holdt medlemsmøde. Fem unge forbrugere var på podiet - og kunne bl. a. berette, at de lytter mere til internettet end til deres forældre, når indkøb af hvidevarer og elektriske husholdningsapparater skal foretages.
 
 
Velkomst til regeringen
 
Danmark har fået ny regering. FEHA har budt den velkommen med en hilsen til tre af ministrene: statsministeren, miljøministeren og klima-, energi- og bygningsministeren. FEHA håber på en god dialog om regeringens grønne ambitioner. Læs de tre velkomsthilsner her: statsministeren, miljøministeren, klimaministeren.
 
 
FEHA Medlemsmøde 27. oktober: Mød fremtidens forbruger
 
Hvordan vil fremtidens forbruger prioritere branchens produkter? Hvor, hvordan og hvornår vil forbrugeren købe? Hør et bud på udfordringerne fra Mette Reissmann fra TV-programmet "Luksusfælden" - og få det seneste branchenyt på FEHA's medlemsmøde 27. oktober kl. 15. Se invitation og program her.
 
 
FEHA - kurser i købelov
 
FEHA tilbyder sammen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen to kurser i købeloven, hhv. 15. november i Ballerup og 16. november i Fredericia. Kurserne er henvendt til branchens servicemedarbejdere - og har til formål at informere om aktuelle emner i købeloven. Se invitation og program her.
 
 
7. september: IFA 2011 - reportage i næste Hvidvare-Nyt
 
IFA 2011 i Berlin er forbi. Læs om tendenser og produktnyheder i næste nummer af Hvidvare-Nyt.
 
 
15. august: FEHA-høringssvar om batteriafgift
 
FEHA og BFE vender sig i et høringssvar stærkt imod Miljøstyrelsens forslag til ændring af lov om bærbare batterier. En stigning fra 2,70 kr. til 6,00 kr. pr. kg. markedsført batteri kan ikke begrundes sagligt - og vil gøre det danske system mange gange dyrere end andre landes uden at vi får mere miljø for pengene. Læs høringssvaret her.
 
 
13. juli: FEHA-indlæg i Politiken om service
 
FEHA's direktør Henrik Egede gav i Politiken svar til eksperter, der opfordrede hvidevarebranchen til mere fleksibel service og hyppigere udskiftning af enkeltdele i apparaterne. Det findes allerede, skriver FEHA - som også giver grunde til, at det ikke altid kan betale sig at skifte enkeltdele. Læs FEHA's indlæg her.
 
 
4. juli: FEHA møde om Fødevarestyrelsens kontrolbesøg
 
FEHA inviterer til temamøde torsdag den 25. august 10-12 i Christiansborggade 1. Emnet er Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos flere branchemedlemmer. Hvad er baggrunden - og hvad er der i vente? Tilmelding hos Sonja på sb@feha.dk
 
 
22. juni: Top ti i tillid
 
Hårde hvidevarer er nu blandt de ti brancher, forbrugerne har mest tillid til. Det fremgår af ForbrugerForholdsIndex 2011, hvor branchen placerer sig som nr. fire blandt vare-producerende brancher.
 
 
16. juni: Energimærkning på vej for nye produkter
 
EU-Kommissionen barsler netop nu med introduktion af energimærkning emhætter, formentlig i obligatorisk i slutningen af 2013. Kaffemaskiner kan forvente en i første omgang frivillig ordning også i 2013.  
 
 
16. juni: CECED - yderligere markedstest på vej
 
CECED, branchens europæiske interesseorganisation, har netop indleveret ansøgning om at komme i gang med en ny runde test af, at hvidevarer lever op til de stillede energikrav. Den første test-runde - Atlete I - viste, at en del af de testede apparater ikke levede op til alle stillede krav.
 
 
19. maj: BoligJobordning kan sikre energirigtige hjem
 
Regeringens nye Boligjobordning kan sikre mere energirigtigt udstyr i danske hjem. Ordningen har virket i Sverige og kan trække markedet for nyt, energirigtigt udstyr fremad i Danmark. Læs FEHA's pressekommentar her.
 
 
16.-17. maj: Whirlpool 100 år
 
Whirlpool fejrede virksomhedens 100 års jubilæum ved at invitere 150 europæiske journalister og meningsdannere til Paris. Temaet var "Sensing the Future" med præsentation af udviklingsprodukter og nye tendenser. Mere i næste Hvidvare-Nyt
 
 
6. maj: FEHA: Ny bestyrelse, samme formand
 
Kristian Hansen, Gorenje, fortsætter som FEHAS formand. Nyvalgt til bestyrelsen på foreningens generalforsamling 28. april blev direktør Erik Møller, Electrolux, og direktør Poul Poulsen, BSH Hvidevarer. Læs FEHA's meddelelse til fagpressen om ny bestyrelse.